Montana sælger: eksklusivitet, individualitet, frihed og kreativ udfoldelse.
Q-System sælger: kvalitet, kreativitet i løsningerne og friheden til at bygge videre på systemerne.
Det er nok nogle af grundene til, at Montana valgte Q-System som leverandør af det interne transportsystem, der har effektiviseret Montanas lakafdeling og bidraget til en forbedring af arbejdsmiljøet i afdelingen.
Transportsystemet består af drevne, parallelle rullebaner og 2 fuldautomatiske transfervogne. Den ene transfervogn transporterer stakke, der skal lakeres frem til og ind på specifikke opmarchbaner på basis af signaler fra el-styringen.
Den anden transfervogn har to opgaver; at bringe plader frem til operatøren, der føder ind i lakanlægget, og transportere tomme bæreplader retur til ny påfyldning med ulakerede plader.
,Montanas krav til logistik blev opfyldt via avanceret el-styring
Selve rullebaneanlægget er opbygget af Q-Systems standardsystem til transport af tungt gods, mens den avancerede styring af indfødning og udtag af de rette stakke er specielt udviklet til, at opfylde Montanas krav til logistik og rationalitet i forbindelse med det vandbaserede lakanlæg.
Målet med investeringen var en rationel lakeringsproces, hvor alle ordrer på en specifik farve bliver indfødt successivt i lakanlægget. Herefter lakeres plader i en anden farve og så fremdeles.
For at opfylde disse logistiske kriterier kræves en el-styring til transportanlægget, der 100% automatisk holder styr på, hvor hver enkelt stak befinder sig i systemet og via signaler til transfervognen sikrer, at stakkene afhentes på rette tidspunkt. Denne styringsform betegnes sædvanligvis som “IDføring og adressering”.
De to Q-transfervogne, som opererer i renrummet, kører gennem hver sin sluse, for at undgå at rummet bliver forurenet med støv. At hurtigportene i sluserne bliver åbnet og lukket på rette tidspunkt, styres også af transportanlæggets el-styring. Anlægget er med skærmovervågning hvilket betyder, at medarbejderen, der styrer indfødningen til renrummet, altid kan se, hvor hver enkelt farvedefinerede stak befinder sig på lageret.
Montana er meget tilfredse med Q-Systems logistikløsning, der blev implementeret på rekordtid og kørte praktisk talt problemløst fra dag et.
“Antallet af håndteringer er blevet reduceret, og vi får et meget større antal emner gennem lakanlægget end før, fortæller Morten Langhoff, der er produktionsingeniør hos Montana – Og den elektroniske styring af pladestakkene betyder, at det er slut med “hovsa, den stak skulle jo også have været hvid!”, lige når man er begyndt at lakere gult”, slutter han.