Prime Cargo

Det er transportanlægget, der binder tingene sammen

på Prime Cargo’s nye 3PL-lager

Prime Cargo A/S med hovedkontor i Kolding har altid haft en stærk force: at forstå og løse kundernes behov, når de opstår. Prime  Cargo er totalleverandør i fragtløsninger; men har i mange år fokuseret på 3PL-løsninger. Seneste skud på stammen er etableringen  af et godt 10.000 m2 stort 3PL-center i Goleniow i Polen, hvor virksomheden vil servicere sine kunder med lagring, pakning og  distribution af varer til såvel slutkunder som detailledet i Skandinavien og resten af Europa. Det nye 3PL-center er netop afleveret, og kundernes varer er begyndt at rulle ind.

Al varetransport foregår på transportanlægget

Det har været en rigtig spændende opgave, hvor vi har skullet arbejde tæt sammen med den franske leverandør af de store lagerreoler, og med Consafe, der har leveret WMS-systemet,” fortæller Steffen Holm fra Q-System, der er projektleder på sagen. “Vi har afsendt og monteret banerne successivt siden maj måned. Det siger lidt om, hvor stort transportanlægget er”.

Selve transportanlægget,
der består af rullebaner, stigende og faldende båndtransportører og et stort antal slisker, er monteret i 2 niveauer; på gulvet og på en kæmpemæssig mezzanin, hvor emballeringen af den enkelte kasse bliver foretaget.

Anlægget er bindeleddet mellem de mange manuelle processer: fra pluk til pakning, imellem de forskellige højdeniveauer, som håndteringen foregår på, frem til endelig sortering af de færdige forsendelser. Med transportanlægget som en central komponent har vi elimineret rigtig mange skridt, som Prime Cargos operatører ellers ville have skullet tage igennem operationen, og det øger naturligvis effektiviteten og kapaciteten,” siger Steffen Holm.

Det nuværende system, der nu tages i brug, kan håndtere 25.000 kasser pr. dag; men det er kun første step. Andet step, med flere niveauer i reolerne og flere indfødningsbaner til pakkeområdet er allerede under udarbejdelse. Udvidelsen skal forøge kapaciteten til 50.000 kasser pr. dag.”

blank
Baggrunden
“Med et logistikcenter i Polen kan vi tilbyde vore kunder den åbenlyse fordel, der ligger i at udføre de mange manuelle og håndteringsmæssigt tunge opgaver til en anden lønomkostning; men med den konstante udvikling, der er indenfor især Ecommerce, er vi nødt til at finde det rette samspil mellem automatik og manuelle processer, fortæller Søren Miené, adm. dir. for Prime Cargo
Poland Sp. z o.o.
Som 3PL-udbyder er vi begrænset af ikke altid at kende morgendagens produkter og er derfor nødt til at sikre stor omstillingsparathed, hvilket kan limitere vore muligheder for at automatisere processerne. Men der er et godt brugt citat, der siger ”do not work harder – work smarter”.
Det havde vi in mente, da vi skulle etablere nyt logistikcenter i Polen. Vi havde et klart koncept, som vi sendte i udbud. Efter nogle  møder og diskussion med Q-System omkring deres løsningsforslag stod det klart for os, at vore to virksomheder på mange områder var bygget på samme DNA omkring innovation, fleksibilitet og samspil. Derfor var vi i projektgruppen ikke i tvivl om, at det var Q-System, som skulle levere transportanlægget til vores nye center.
På det tidspunkt, hvor vi var i dialog, havde Q-System netop afleveret et lignende anlæg til Matas. Det var et kæmpe plus, da vi i  Prime Cargo følger Matas udvikling tæt, idet de har mange af de samme udfordringer som vi indenfor bl.a. Ecommerce. Så dette var  også en blåstempling af, at Q-System forstod sig på vore problemstillinger,” slutter Søren Miené.