Tilpasning til trends og fokus på modulhus/pavillonbyggebranchen

Tilpasning til trends og fokus på modulhus/pavillonbyggebranchen

Vi har altid været gode til at tilpasse os de forskellige trends inden for mange forskellige brancher. En ny branche, som vi har sat fokus på, er modulhus/pavillonbyggebranchen, hvor vi har set en ændring, hvor automation er en naturlig udvikling.

I takt med den stigende efterspørgsel efter bæredygtige og effektive bygningsløsninger har vi erkendt potentialet og de mange fordele ved modulhus- og pavillonbyggeri. Ved at implementere automatiserede processer og innovative teknologier kan vi bidrage til at skabe moderne og energieffektive boliger og bygninger, der opfylder nutidens behov.

Vi har samarbejdet tæt med førende aktører inden for modulhus/pavillonbyggebranchen for at forstå deres krav og udfordringer. Ved at indsamle feedback fra kunder og følge de nyeste trends og teknologiske fremskridt er vi i stand til at levere skræddersyede løsninger, der imødekommer branchens behov.

Stor ordre fra Derome Plusshus i Sverige

Som vi kunne annoncere i starten af året, “landede” vi en stor ordre fra Derome Plusshus i Sverige. Derome Plusshus producerer modulhuse af træ, bygget med moderne og rationel volumenteknologi. De leverer industrielt optimerede og specialbyggede lejlighedskomplekser og gruppehuse til professionelle kunder i Sverige og Norge.

 

Inspireret af bilindustriens samlebåndsproduktion

Med bilindustriens samlebåndsproduktion som inspirationskilde har man i forbindelse med den nye fabrik i Varberg/Varö ændret hele konceptet for opbygning af huse. Alle bygningsmoduler til et hus bliver nu monteret et efter et på et langt transportsystem, der omfatter meget lange og brede kædebaner samt andet håndteringsudstyr, således at der ved enden af linjen står et fuldt færdigt hus parat til afhentning med blokvogn.

Specialdesignede kædebaner og håndteringsudstyr

Alle banerne tager udgangspunkt i vores standardmoduler – bare i en større skala. Vi har blandt andet udviklet moduler, der kan håndtere emner op til 12.000 kg. Stationerne består af specialdesignede 7-strengs kædebaner og en lift, der kan håndtere meget tunge emner.

Effektiv montering og installation af husets komponenter

På den allerførste station i produktionslinjen placeres bundrammen for huset. Her bliver køkken og badeværelser installeret, hvorefter huset bliver transporteret hen til liften, hvor det bliver løftet op, så der kan installeres kloakafløb og andet rørarbejde under huset. Bagefter sænkes huset ned og bliver transporteret til de næste stationer, hvor produktionen af huset fortsætter.

Høj volumenproduktion og effektivitet

Med den nye produktionslinje vil Derome Plusshus kunne køre 8 volumen ud om dagen. Denne effektive og automatiserede proces sikrer en hurtig og præcis montering af husets komponenter og bidrager til en øget produktivitet og levering af høj kvalitet til Derome Plusshus’ kunder.