En HAY stols første rejse – et samarbejde mellem Kvist Industries og Q-System
Dette er historien om tilblivelsen af en særlig stol – en HAY stol. HAY er synonymt med høj kvalitet og innovativt design, der passer til den moderne arbejds- og hverdagslivsstil. Grundlagt i 2002, er HAY i dag en global virksomhed med dybe rødder i, ja faktisk: Horsens.
Mange er muligvis ikke klar over det, men det er hos Kvist Industries i Aarre, at adskillige HAY stole bliver produceret ugentligt – med afgørende hjælp fra Q-Transportmateriel/Q-System for automatisering.
Mærkevarernes fødested
Kvist Industries rødder går helt tilbage til 1967 og til en fabrik der tidligere var placeret i Tarm. Her producerede man hovedsagligt træmøbler og de klassiske FDB møbler designet af Børge Mogensen. Tegningerne har siden da været i Kvist Industries varetægt og lanceres i Danmark via den danske fødevarekæde Coop.
Kvist Industries består af tre produktionsvirksomheder, hvoraf de to er placeret i Kvist Industries Danmark og den tredje, Kvist Industries, i Letland. I Kvist Danmark er der ca. 120 medarbejdere, der er beskæftiget med udvikling, logistik, salg, specialfremstilling og bordpladeproduktion; i Kvist Letland er der ca. 600 medarbejdere med speciale i finer og massiv produktion.
Kvist Industries fremstiller stadig en bred vifte af verdensberømte klassiske designs og har et tæt samarbejde med sine partnere, som bl.a. omfatter Fredericia Furniture, Stefan Diez og HAY.
Optimering af produktionen via logistik og automation
Men hvor kommer Q-System ind i billedet? For at optimere produktionen via forbedret logistik og øget automation fik Kvist Industries i 2016 installeret et transportanlæg fra Q-System. Anlægget består af 5 rækker udrevne rullebaner, hvor stolene bliver samlet i hånden. Når stolene er samlet, bliver de placeret på en bæreplade og rullet ud på en drevet rullebane, der automatisk fører stolene ned til pakkeriet.
Effektiv transport og pakning: Optimeret rejse for stolene ned til pakkeriet
På rejsen ned til pakkeriet passerer stolene et transportbånd, der bringer dem fra passende arbejdshøjde for montagearbejde ned til gulvniveau, altså den rette ergonomiske højde, når stolene manuelt skal pakkes i papkasser. Når stolen er pakket, sendes den ad den drevne rullebane frem til en strap-maskine, hvor kassen automatisk lukkes og strappes. Herefter er kassen klar til at blive sat på palle og til forsendelse til Hays centrallager i Horsens, hvorfra de bliver distribueret til hele verden.
Kørepladen, som stolen stod på, skal tilbage i produktionen. Når stolen bliver løftet af pladen for at blive pakket i kasse, bliver kørepladen automatisk vinkelført og lander på en trækvogn, der for hver plade sænker sig et par centimeter ned i gulvet, så der kan stables en ny plade på. Når vognen er fuld, bliver en ny, tom vogn sat på plads, og den fyldte trækvogn bliver kørt tilbage til produktionen.
Uventede, men frugtbare følger af det nye transportanlæg
“Det var først og fremmest et ønske om at forbedre produktionsflowet og dermed opnå en øget kapacitet, der var grundlaget for investeringen i det nye transportanlæg fra Q-Transportmateriel, ,” fortæller Eva Chrestensen og Sven Holmgaard fra Kvist ” men vi tænkte naturligvis også i ergonomi, altså bedre arbejdsstillinger for vore montagemedarbejdere.
Find vores fantastiske udvalg af produkter til let gods lige her! Uanset om du har brug for praktiske og holdbare emballageløsninger, transportkasser, eller specialdesignede containere, har vi alt, hvad du behøver. Vores sortiment omfatter et bredt udvalg af størrelser, materialer og funktioner, der passer til enhver form for let godstransport. Vi er dedikerede til at levere produkter af høj kvalitet, der sikrer en sikker og effektiv håndtering af dine forsendelser. Udforsk vores sortiment i dag og find de perfekte løsninger til dine behov.